Oprettelse

Oprettelse

Foreningsret

Udgave 1 - 19.07.2006

Foreningsret

Foreningsjura
er et af de mindst beskrevne juridiske områder, da meget af retstilstanden
bygger på almindelig logik og hverdagens konfliktløsning. Opstår uoverskuelige
foreningsretlige problemer kan det derfor kun anbefales at søge advokatbistand.
Denne gennemgang er ikke ment som en udfyldende gennemgang af de aspekter som
kendetegner foreningsretten, men der er derimod blot tale om et idékatalog over
nogle af de mest fremherskende foreningsretlige problemstillinger.

Stiftelse
Vedtægterne
Medlemsforhold
Generalforsamlingen
Eksklusion
Bestyrelsen
Opløsning

1. Stiftelse
Der kan normalt ikke stilles nogen formkrav
til oprettelse af en forening. Der kan som udgangspunkt heller ikke stilles
nogle krav til, at der skal foreligge skriftlige vedtægter. At sådanne så kan
være nødvendige for at omverdenen vil acceptere at der rent faktisk er tale om
en forening er en helt anden side af sagen. I princippet kan et par personer
altså sætte sig sammen og danne en forening.

Grundloven foreskriver i § 78 de beskedne begrænsninger der kan være i at
danne en forening:

Stk. 1. Borgerne har ret til uden
forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres
mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af
anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.

Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en
regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da
straks anlægges sag imod den til dens opløsning.

Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden
særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.

Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved
lov.

2. Vedtægterne
Vedtægterne er grundlaget for
foreningen. Det er her formålet med foreningen fastslås. Om man vil kalde
vedtægterne for en forenings Grundlov eller lignende er op til en selv, men
ethvert medlem er i hvert fald forpligtet til at følge dem. Det almindelige
udgangspunkt er, at der skal 2/3 af medlemmerne på en generalforsamling til at
ændre foreningens vedtægter.

3. Medlemsforhold
Som udgangspunkt er det foreningen
selv som afgør hvem der kan blive optaget. Tit vil det af foreningens vedtægter
fremgår hvem der har mulighed for optagelse.

Ofte opstår spørgsmålet om man har pligt til at være medlem af en forening.
Det helt klare udgangspunkt er nej. Dog er der indenfor arbejdsretten – via
fagforeningers eksklusivrettigheder – og ejerboligforeninger en tendens til, at
der er visse foreninger man ikke kan undgå at være medlem af. Om dette er
acceptabelt eller ej er ikke en juridisk men en politisk beslutning.

Der kan ofte opstå den situation, at ens forening er medlem af en
landsorganisation. Er man fx medlem af en lokalforening af Konservativ Ungdom er
man også automatisk medlem af landsorganisationen. I en sådan situation vil det
ofte være underforstået, at man ved medlemskab af den ene forening også bliver
medlem af den anden. Det er umiddelbart svært at se noget juridisk problem i
denne forbindelse – specielt fordi det oftest vil fremgå af vedtægterne.

En forening kan kræve, at man, hvis man ønsker at være medlem, skal overholde
foreningens regler. Lyder logisk, men kan ofte vise sig at være det modsatte.
Det kan være at betale kontingent, opføre sig ordentligt overfor andre af
foreningens medlemmer osv. Opfylder et medlem ikke sådanne logiske krav står det
foreningen frit for at ekskludere denne.

4. Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er det
årlige møde, hvor der vælges bestyrelse, aflægges årsregnskab og lignende. Mødet
ledes af dirigenten, der dels vælges på generalforsamlingen, dels er at anse som
uafhængig af den afgående bestyrelse. Dirigenten kan principielt ikke modtage
bindende instruktioner fra andre end sig selv. Hans opgave er blandt andet at
sikre, at foreningens vedtægter bliver overholdt under generalforsamlingen.

Normalt kan ethvert medlem af foreningen komme med forslag. Fremkommer der
mere end et forslag indenfor det samme område er hovedreglen, at man først
stemmer om det mest vidtgående. Der er ingen grund til at stemme om en
kontingentstigning på 25 kr. hvis man allerede har besluttet, at den skal være
på 50 kr.

5. Eksklusion
Eksklusion – tvangsudmelding – af en
forening sker fra tid til anden, og årsagerne kan være mange: vedtægterne holdes
ikke, medlemmet er umulig og uønsket pga. eller den pågældende kan i det hele
taget gøre sig så umulig at han er uønsket.

Ethvert af en forenings medlemmer har ret til at blive behandlet ens. Dette
kan naturligvis vise sig at være umuligt, men denne lighedsgrundsætning gælder
også de mindre populære medlemmer i en forening. Juridisk set er der ikke
mulighed for at behandle medlemmerne forskelligt. Der er eksempelvis afsagt dom
for, at en person ikke kunne ekskluderes for manglende betaling af kontingent,
da foreningen så gennem fingrene med andre medlemmers manglende betaling.

Dermed også sagt, at man kan få en domstols afgørelse af, om en eksklusion
har været berettiget. Et af de afgørende punkter ved domstolsafgørelsen vil være
om lighedsgrundsætningen er opfyldt.
Foreligger der en gyldig eksklusion
indtræder den som udgangspunkt når det nu tidligere medlem får underretning.

6. Hæftelse
Som enhver anden organisation kan en
forening også blive forpligtet til at udbetale erstatninger, løn m.v. Er der
penge i kassen til sådanne betalinger medfører dette ingen problemer. Er kassen
tom opstår problemet hvem der skal betale.

Inden for foreningsretten gælder den grundsætning, at man ikke kan krybe i ly
bag en disposition foretaget af en forening. Man skal altså ikke kunne oprette
en forening og så derefter slippe for et eventuelt efterfølgende
erstatningsansvar.

Strafferetligt er hovedreglen, at ansvaret ikke pålægges foreningen eller
dens medlemmer, men den eller dem der har handlet.

7. Opløsning
Som oftest vil det i vedtægterne være
fastsat under hvilke forudsætninger en forening kan opløses. Fremgår
opløsningsmuligheden ikke af vedtægterne er det absolutte udgangspunkt, at
opløsning af en forening kun kan ske ved en generalforsamling – om den så er
ordinær eller ekstraordinær. Her er udgangspunktet at der skal det samme antal
stemmer til at nedlægge en forening som der skal til at ændre dens vedtægter –
hvilket som oftest er 2/3 af de fremmødte.

Opløsning kan også ske på knapt så frivillig basis. En forening er at anse
som enhver anden form for juridisk person, og den kan derfor eksempelvis gå
konkurs, hvilket er sket for mange idrætsforeninger.

----------

Kilder:

Foreningsret

Frimenighed

Udgave 1 - 19.07.2006

Oprettelse af en frimenighed

Organisatorisk er en
frimenighed en selvstændig enhed udenfor Folkekirken, - og har juridisk status
som en forening med egne vedtægter. Oprettelse af en frimenighed kan derfor ske
uden godkendelse fra offentlige instanser, og der er ikke krav om, at
frimenigheden skal underlægge sig tilsyn fra provst, biskop og Kirkeministerium.

Læremæssigt er der ingen forskel på frimenighed og Folkekirke, - begge
grunder sig på den evangelisk-lutherske bekendelse. I det hele taget har
frimenighederne nære relationer til Folkekirken og er omfattet af den kirkelige
frihedslovgivning.

Vedtægter og organisationsforhold
De retlige bestemmelser
om frimenigheder er ikke samlet i en bestemt lov men skal hentes fra forskellig
lovgivning, bl.a. foreningsret. Frimenigheden skal således udfærdige lovpligtige
vedtægter.

Frimenigheden ansætter og aflønner selv sine medarbejdere, -
og afholder også alle andre udgifter selv.

Den, der melder sig ind i en
frimenighed skal henvende sig til sognepræsten på bopælsstedet for at blive
udmeldt af Folkekirken. Ønsker en person at gå fra en frimenighed til en
sognemenighed rettes også henvendelse til sognepræsten på bopælsstedet. Ønsker
man medlemskab af en valgmenighed, rettes henvendelse til valgmenighedens
præst.

Frimenighedspræster
En frimenighedspræst behøver ikke
opfylde betingelserne for ansættelse som præst i Folkekirken og skal ikke
stadfæstes af Kirkeministeriet. Der er heller ikke krav om kollats af stiftets
biskop. En biskop kan dog godt - ved særlig ordination - ordinere en
frimenighedspræst.

Har en person virket som præst i den samme
frimenighed i mindst 7 år (og menigheden i øvrigt opfylder betingelserne for at
bruge Folkekirkens kirker), kan biskoppen give præsten tilladelse til ansættelse
som præst i Folkekirken.

Kirke og kirkegård
En frimenighed kan bygge egen kirke,
såfremt man overholder de almindelige sikkerhedsregler for byggeri og brug af
rum, hvor mange mennesker forsamles. Menigheden fører selv tilsyn med deres
kirke.

Har frimenigheden ikke egen kirke, kan en biskop stille en sogne-
eller valgmenighedskirke til rådighed for frimenigheden og dens præst til
gudstjenester og kirkelige handlinger. Det kræver, at 10 medlemmer af
menigheden, der bor i sognet, anmoder om det. Efter forhandling med
menighedsrådet, udfærdiger biskoppen et regulativ for frimenighedens faste brug
af kirken.

En frimenighed kan med Kirkeministeriets tilladelse anlægge
egen kirkegård. Kirkegården skal indvies, og kirkegårdsvedtægter skal udformes.
Menigheden skal stille sikkerhed for kirkegårdens fortsatte vedligeholdelse i
tilfælde af menighedens opløsning. Provsten syner kirkegården hvert 3.
år.

Har en frimenighed ikke egen kirkegård, benyttes Folkekirkens
kirkegårde. Bestyrelsen for en kirkegård kan med Kirkeministeriets tilladelse
også overlade en del af sognets kirkegård til brug for frimenigheden.

Kirkelige handlinger og attester
En frimenighedspræst
har ret til at foretage dåb. Præsten udfærdiger en attest (egen blanket) som
bevis for dåbshandlingen, men attesten har ikke borgerlig gyldighed.

Skal loven følges stramt, må forældrene eller dåbskandidaten forlods
selv rette henvendelse til fødselsregistreringssognets kirkekontor for at få
udstedt fødsels- og navneattest med borgerlig gyldighed. Og det er forældrene
selv eller den døbte, der efterfølgende skal melde tilbage om stedfunden dåb.
Mange steder er det dog praksis, at frimenigheds-præsten kontakter
fødselsregistreringsstedet både før og efter
dåbshandlingen.

Kirkeministeriet kan give særlig vielsesbemyndigelse med
borgerlig gyldighed til en frimenighedspræst. Bemyndigelsen kan enten gives
lejlighedsvis til den enkelte vielse eller vedvarende, hvis menigheden tæller
over 200 medlemmer.

Kan præsten ikke opnå bemyndigelse kan løsningen
være en borgerlig vielse med efterfølgende velsignelseshandling i frimenigheden.
Den borgerlige myndighed registrerer vielsen og udsteder
attest.

Konfirmation har ikke retlig virkning, og frimenighederne er frit
stillet.

Nedlæggelse

Hvordan man vil forholde sig i
tilfælde af frimenighedens opløsning skal fremgå af menighedens vedtægter. Har
menigheden egen kirkegård, skal der afsættes midler til dens vedligeholdelse
indenfor en nærmere bestemt brugsperiode. Kirkegården kan under ingen
omstændigheder sløjfes før fredningstiden er udløbet for senest foretagne
begravelse eller urnenedsættelse.

----------

Kilder:

Lov nr. 256 af 4. juni 1969 om ægteskabs indgåelse og opløsning, § 16 stk. 3

LBK nr. 454 af lov om Folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde

Valgmenighed

Udgave 1 - 19.07.2006

Oprettelse af en valgmenighed

Iflg. "lov om valgmenigheder" kan
medlemmer af folkekirken danne valgmenighed, såfremt mindst 50 personer ønsker
det. Ansøgning sendes til Kirkeministeriet sammen med erklæring fra den person,
man ønsker skal være valgmenighedens præst, - at han/hun er villig til at
modtage stadfæstelse som valgmenighedens præst.

Vedtægter og
organisationsforhold
Valgmenigheden udformer vedtægter, der skal
godkendes af biskoppen. Provst og biskop skal underrettes om, hvem der er
formand og næstformand for valgmenighedens bestyrelse.

Da
valgmenighederne er en del af Folkekirken, står de under tilsyn af provst og
biskop samt under overtilsyn af Kirkeministeriet.

Valgmenigheden
ansætter og aflønner selv sine medarbejdere, - og afholder også alle andre
udgifter selv.

Valgmenigheden fører en fortegnelse over menighedens
medlemmer og informerer kirkelige og borgerlige myndigheder om ind- og
udmeldelse af medlemmer.

Valgmenighedspræster
En valgmenighedspræst skal opfylde
betingelserne for ansættelse som præst i Folkekirken, have kollats af stiftets
biskop, og aflægge præsteløfte. Ansættelse såvel som fratrædelse af
valgmenighedspræst meddeles Kirkeministeriet gennem provst og biskop.

Tilbagekaldes valgmenighedens anerkendelse, tilbagekaldes også præstens
stadfæstelse.

Kirke og kirkegård
For at få anerkendelse skal
valgmenigheden have adgang til en kirke.

Biskoppen kan efter anmodning
fra mindst 10 personer, der bor i det sogn, hvor valgmenigheden har hjemsted,
tillade valgmenigheden fast brug af sognets kirke.

Hvis valgmenigheden
bygger egen kirke, skal den indvies efter reglerne om indvielse af folkekirkens
kirker.

En valgmenighed kan anlægge kirkegård til brug for
valgmenighedens medlemmer. Kirkegården skal indvies, og kirkegårdsvedtægter skal
udformes. Provsten syner kirke og kirkegård hvert 3. år.

Uanset om
valgmenigheden har egen kirke eller ej, bevarer valgmenighedens medlemmer retten
til at blive begravet på sognekirkegården i det sogn, de bor i.

Kirkelige handlinger, kirkebøger og attester
Da
valgmenighederne hører under Folkekirken, har kirkelige handlinger i en
valgmenighed borgerlig gyldighed. Valgmenighedens præst fører kirkebog over
kirkelige handlinger og udsteder attester efter de regler, der gælder for
udstedelse af attester efter folkekirkens ministerialbøger. Provsten autoriserer
og fører tilsyn med kirkebøgerne.

Nedlæggelse og tilbagekaldelse af
anerkendelse

Tilbagekaldes valgmenighedens anerkendelse,
afleveres kirkebøgerne med arkivmateriale til sognepræsten i det sogn, hvor
valgmenigheden har haft sit hjemsted.
En anerkendelse kan tilbagekaldes:

Når bestyrelsen fremsætter begæring herom.

Hvis betingelserne for valgmenighedens anerkendelse ikke længere er til
stede.

Hvis menigheden eller dens præst ikke overholder de regler, der gælder for
menigheden.

Hvordan man i øvrigt vil forholde sig i tilfælde af valgmenighedens opløsning
skal fremgå af menighedens vedtægter.

Har menigheden egen kirkegård, skal der afsættes midler til dens
vedligeholdelse indenfor en nærmere bestemt brugsperiode. Kirkegården kan under
ingen omstændigheder sløjfes før fredningstiden er udløbet for senest foretagne
begravelse/urnenedsættelse.

----------

Kilder:

LBK nr. 454 af lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde

LOV nr. 204 af 24/05/1972, Lov om
valgmenigheder

CIR nr 136 af 21/06/1972 om ny lov om
valgmenigheder

CIS nr 5 af 06/01/1988 om registrering af
valgmenighedsmedlemmer

Vedtægter

Udgave 1 - 19.07.2006

Lovpligtige vedtægter

Som enhver anden forening skal
en valg- eller frimenighed udforme vedtægter, der bl.a. indeholder regler om
valg af bestyrelse samt af formand og næstformand.

Specielt for
valgmenigheder
For valgmenigheder gælder, at vedtægterne skal
godkendes af biskoppen. Provsten og biskoppen skal underrettes om, hvem der er
formand og næstformand for valgmenighedens bestyrelse.

Hvad man skal huske at få med?

Overordnede emner, som man skal huske at få med i vedtægterne:

Foreningens navn, formål og hjemsted

Medlemmers ind- og udmeldelse, kontingent.
Medlemmers rettigheder og pligter

Kontingent: fastsættes på generalforsamlingen

Bestyrelsen: daglig ledelse, valg af bestyrelsesmedlemmer, konstitution,
forretningsorden

Ordinær generalforsamling: indkaldelse, myndighed, stemmeret, dirigent,
beretning, forslag til dagsorden, afvikling af afstemning

Ekstraordinær generalforsamling: hvem kan indkalde? Hvordan afvikles den?

Regnskab og formue: regnskabsår, revisor

Tegning og hæftelse: hvem hæfter for foreningen?
Erstatningsansvar?

Vedtægtsændringer: 2/3 af de afgivne stemmer skal stemme for

Opløsning: vedtages på en generalforsamling, kræver 2/3 af de afgivne
stemmer

I tilfælde af opløsning: formuen overgår til...

Se konkret eksempel på vedtægter.

Det vil også være oplagt at tage kontakt med andre valg- og frimenigheder.

----------

Kilder:

LOV nr. 204 af 24/05/1972, Lov om
valgmenigheder

Foreningsret

til
top

Senest ændret søndag, 24 marts 2013 15:27

Login Form