Foreningsjura og oprettelse

Foreningsjura - sådan gør I

Foreningsjura er et af de mindst beskrevne juridiske områder, da meget af retstilstanden på området bygger på almindelig logik og hverdagens modeller for konfliktløsning. Opstår der uoverskuelige foreningsretlige problemer, kan det derfor anbefales at søge advokatbistand.
Denne gennemgang er ikke tænkt som en udtømmende gennemgang af de relevante aspekter, som kendetegner foreningsretten, men snarere som et idékatalog over nogle af de mest fremherskende foreningsretlige problemstillinger.

  1. Stiftelse
  2. Vedtægterne
  3. Medlemsforhold
  4. Generalforsamlingen
  5. Eksklusion
  6. Hæftelse
  7. Opløsning


Ad 1. Stiftelse
Der kan normalt ikke stilles nogen formkrav til oprettelse af en forening. Der kan som udgangspunkt heller ikke stilles krav om, at der skal foreligge skriftlige vedtægter. At sådanne så kan
være nødvendige, for at omverdenen vil acceptere, at der rent faktisk er tale om
en forening, er en helt anden sag. I princippet kan et par personer altså sætte sig sammen og danne en forening.
Grundloven foreskriver i § 78 de beskedne begrænsninger, der kan være mht. at danne en forening:
Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.

Ad 2. Vedtægterne
Vedtægterne er grundlaget for foreningen. Det er her, formålet med foreningen fastslås. Om man vil kalde vedtægterne for en forenings grundlov eller lignende, er op til én selv, men ethvert medlem er i al fald forpligtet til at følge dem.
Som udgangspunkt skal der være 2/3 af medlemmerne på en generalforsamling til at ændre foreningens vedtægter.

Ad 3. Medlemsforhold
Som udgangspunkt afgør foreningen selv, hvem der kan blive optaget. Tit vil det af foreningens vedtægter fremgå, hvem der har mulighed for optagelse.
Ofte opstår spørgsmålet, om man har pligt til at være medlem af en forening. Det helt klare udgangspunkt er nej. Dog er der inden for arbejdsretten - via fagforeningers eksklusivrettigheder - og ejerboligforeninger en tendens til, at der er visse foreninger, man ikke kan undgå at være medlem af. Om dette er acceptabelt eller ej, er ikke en juridisk, men en politisk beslutning.

Der kan ofte opstå den situation, at ens forening er medlem af en landsorganisation. Er man fx medlem af en lokalforening af Konservativ Ungdom, er man også automatisk medlem af landsorganisationen. I en sådan situation vil det ofte være underforstået, at man ved medlemskab af den ene forening også bliver medlem af den anden. Det er umiddelbart svært at se noget juridisk problem i denne forbindelse – specielt fordi det oftest vil fremgå af vedtægterne.

En forening kan kræve, at man - hvis man ønsker at være medlem - skal overholde foreningens regler. Det lyder umiddelbart logisk, men kan ofte vise sig at være det modsatte.
Det lader sig fx oftest forholdsvis let afgøre, hvorvidt man har betalt kontingent, men det kan være sværere at afgøre, hvorvidt man har opført sig ”ordentligt” over for andre af foreningens medlemmer eller lign.
Hovedregel: Opfylder et medlem ikke de strengt logiske krav, står det foreningen frit for at ekskludere denne.

Ad 4. Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er det årlige møde, hvor der vælges bestyrelse, aflægges årsregnskab og lignende. Mødet ledes af dirigenten, der dels vælges på generalforsamlingen, og dels af alle tilstedeværende skal anerkendes som værende uafhængig af den afgående bestyrelse.
Dirigenten kan principielt ikke modtage bindende instruktioner fra andre.
Det er er blandt andet dirigentens opgave at sikre, at foreningens vedtægter bliver overholdt under generalforsamlingen.

Normalt kan ethvert medlem af foreningen komme med forslag. Fremkommer der mere end et forslag inden for det samme område eller på samme dagsordenspunkt, er hovedreglen den, at man først stemmer om det mest vidtgående forslag.  Der er jo ingen grund til at stemme om en kontingentstigning på 25 kr. hvis man allerede har besluttet, at den skal være på 50 kr.

Ad 5. Eksklusion
Eksklusion - forstået som en tvangsudmelding af et medlem af en forening - sker fra tid til anden, og årsagerne kan være mange: at vedtægterne ikke overholdes, at medlemmet direkte modarbejder foreningen og dens formål, eller i det hele taget er umulig og derfor uønsket pga. opførsel eller lignende.

Ethvert af en forenings medlemmer har ret til at blive behandlet som ethvert andet medlem. Dette kan fra tid til anden imidlertid vise sig sværere end som så, men denne lighedsgrundsætning gælder
også de mindre populære medlemmer i en forening.
Juridisk set er der ikke mulighed for at behandle medlemmerne forskelligt. Der er eksempelvis i en konkret sag afsagt dom for, at et medlem ikke kunne ekskluderes for manglende betaling af kontingent, eftersom det kunne påvises, at foreningen så gennem fingrene med andre medlemmers manglende betaling.
Dermed også sagt, at man kan få en domstols afgørelse af, om en given eksklusion har været berettiget. Et af de afgørende punkter ved domstolsafgørelsen vil være, om lighedsgrundsætningen er opfyldt.
Foreligger der en gyldig eksklusion, indtræder den som udgangspunkt, når det nu tidligere medlem får underretning.

Ad 6. Hæftelse
Som enhver anden organisation kan en forening også blive forpligtet på at udbetale erstatninger, manglende løn m.v. Er der penge i kassen til sådanne betalinger, medfører det som regel ingen problemer. Men er kassen tom, kan der opstå problemer om, hvem der så skal betale.
Inden for foreningsretten gælder den grundsætning, at man ikke kan krybe i ly bag en disposition foretaget af en forening. Man skal altså ikke kunne oprette en forening og så derefter slippe for et eventuelt efterfølgende erstatningsansvar. Strafferetligt er hovedreglen, at ansvaret ikke pålægges foreningen eller dens medlemmer, men den - eller dem - der har handlet i situationen.

Ad 7. Opløsning
Det vil som oftest i vedtægterne være fastsat under hvilke forudsætninger, en forening kan opløses. Fremgår opløsningsmuligheden imidlertid ikke af vedtægterne, er det absolutte udgangspunkt, at
opløsning af en forening kun kan ske ved en generalforsamling – det være sig en ordinær såvel som en  ekstraordinær generalforsamling.
Og her er udgangspunktet, at der skal det samme antal stemmer til at nedlægge en forening, som der skal til at ændre dens vedtægter - hvilket som oftest er 2/3 af de fremmødte.

Opløsning kan også ske på knapt så frivillig basis. En forening er at anse som enhver anden form for juridisk person, og den kan derfor eksempelvis gå konkurs, hvilket er sket ikke så få gange i foreningshistorien.

Oprettelse af en frimenighed

Organisatorisk er en frimenighed en selvstændig enhed uden for folkekirken, og de enkelte frimenigheder har juridisk status som en forening med egne vedtægter. Oprettelsen af en frimenighed kan derfor ske uden godkendelse fra offentlige instanser, ligesom der er ikke krav om, at
frimenigheden skal underlægge sig tilsyn fra provst, biskop og Kirkeministerium.

Læremæssigt er der ingen forskel på frimenighed og folkekirken. Begge grunder sig på den evangelisk-lutherske bekendelse. I det hele taget har frimenighederne nære relationer til folkekirken og er omfattet af den kirkelige frihedslovgivning.

Vedtægter og organisationsforhold

De retlige bestemmelser om frimenigheder er ikke samlet i en bestemt lov, men skal hentes fra forskellig lovgivning, bl.a. foreningsret. Frimenigheden skal således udfærdige lovpligtige vedtægter.

Frimenigheden ansætter og aflønner selv sine medarbejdere, ligesom den afholder alle andre udgifter selv.

Den, der melder sig ind i en frimenighed, skal henvende sig til sognepræsten på bopælsstedet for at blive udmeldt af folkekirken. Ønsker en person at gå fra en frimenighed til en sognemenighed rettes også henvendelse til sognepræsten på bopælsstedet. Ønsker man medlemskab af en valgmenighed, rettes henvendelse til valgmenighedens præst.

Frimenighedspræster

En frimenighedspræst behøver ikke opfylde betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken og skal ikke stadfæstes af Kirkeministeriet. Der er heller ikke krav om kollats af stiftets biskop.
En biskop kan dog godt - ved særlig ordination - ordinere en frimenighedspræst.

Har en person virket som præst i den samme frimenighed i mindst 7 år (og menigheden i øvrigt opfylder betingelserne for at bruge folkekirkens kirker), kan biskoppen give præsten tilladelse til ansættelse
som præst i folkekirken.

Kirke og kirkegård

En frimenighed kan bygge egen kirke, såfremt man overholder de almindelige sikkerhedsregler for byggeri og brug af rum, hvor mange mennesker forsamles. Menigheden fører selv tilsyn med sin
kirke.
Har frimenigheden ikke egen kirke, kan en biskop stille en sogne- eller valgmenighedskirke til rådighed for frimenigheden og dens præst til gudstjenester og kirkelige handlinger. Det kræver, at 10 medlemmer af menigheden, der bor i sognet, anmoder om det. Efter forhandling med menighedsrådet, udfærdiger biskoppen et regulativ for frimenighedens faste brug af kirken.

En frimenighed kan med Kirkeministeriets tilladelse anlægge egen kirkegård. Kirkegården skal indvies, før den tages i brug, ligesom der på forhånd skal udformes kirkegårdsvedtægter.
Menigheden skal desuden stille sikkerhed for kirkegårdens fortsatte vedligeholdelse i tilfælde af menighedens opløsning. For valgmenigheder gælder det, at provsten syner kirkegården hvert tredje år.
Har en frimenighed ikke egen kirkegård, benyttes folkekirkens kirkegårde. Menighedsrådet eller kirkegårdsudvalget hér kan med Kirkeministeriets tilladelse også beslutte at overlade en del af sognets kirkegård til brug for frimenigheden.

Kirkelige handlinger og attester

En frimenighedspræst har ret til at foretage dåb. Præsten udfærdiger en attest (egen blanket) som bevis for dåbshandlingen, men attesten har ikke borgerlig gyldighed. Derfor skal forældrene eller dåbskandidaten på forhånd selv rette henvendelse til fødselsregistreringssognets kirkekontor for at få udstedt fødsels- og navneattest med borgerlig gyldighed. Og det er i princippet forældrene selv eller den døbte, der efterfølgende skal melde tilbage om stedfunden dåb.
Mange steder er det dog praksis, at frimenighedspræsten kontakter fødselsregistreringsstedet både før og efter dåbshandlingen.

Kirkeministeriet kan give særlig vielsesbemyndigelse med borgerlig gyldighed til en frimenighedspræst. Bemyndigelsen kan enten gives lejlighedsvis til den enkelte vielse eller vedvarende, hvis menigheden tæller over 200 medlemmer.
Kan præsten ikke opnå bemyndigelse, kan løsningen være en borgerlig vielse med efterfølgende velsignelseshandling i frimenigheden. Den borgerlige myndighed registrerer vielsen og udsteder
attest.
Konfirmation har ikke retlig virkning, og frimenighederne er frit stillet.

Nedlæggelse

Hvordan man vil forholde sig i tilfælde af frimenighedens opløsning, skal fremgå af menighedens vedtægter. Har menigheden egen kirkegård, skal der afsættes midler til dens vedligeholdelse inden for en nærmere bestemt brugsperiode. Kirkegården kan under ingen omstændigheder sløjfes før fredningstiden er udløbet for senest foretagne begravelse eller urnenedsættelse.

Kilder:

  • Lov nr. 256 af 4. juni 1969 om ægteskabs indgåelse og opløsning, § 16 stk. 3
  • LBK nr. 454 af 11. juni 1992, lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

 

Oprettelse af en valgmenighed

Iflg. "lov om valgmenigheder" kan medlemmer af folkekirken danne valgmenighed, såfremt mindst 50 personer ønsker det. Ansøgning sendes til Kirkeministeriet sammen med erklæring fra den person, man ønsker skal være valgmenighedens præst - at han/hun er villig til at modtage stadfæstelse som valgmenighedens præst.

Vedtægter og organisationsforhold

Valgmenigheden udformer vedtægter, der skal godkendes af biskoppen. Provst og biskop skal underrettes om, hvem der er formand og næstformand for valgmenighedens bestyrelse. Da
valgmenighederne er en del af folkekirken, står de under tilsyn af provst og biskop samt under overtilsyn af Kirkeministeriet.

Valgmenigheden ansætter og aflønner selv sine medarbejdere, ligesom den afholder alle menighedens øvrige udgifter selv. Valgmenigheden fører en fortegnelse over menighedens medlemmer og informerer kirkelige og borgerlige myndigheder om ind- og udmeldelse af medlemmer.

Valgmenighedspræster

En valgmenighedspræst skal opfylde betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken, have kollats af stiftets biskop, og aflægge præsteløfte. Ansættelse såvel som fratrædelse af valgmenighedspræst meddeles Kirkeministeriet gennem provst og biskop. Tilbagekaldes valgmenighedens anerkendelse, tilbagekaldes også præstens stadfæstelse.

Kirke og kirkegård

For at få anerkendelse skal valgmenigheden have adgang til en kirke. Biskoppen kan efter anmodning fra mindst 10 personer, der bor i det sogn, hvor valgmenigheden har hjemsted, tillade valgmenigheden fast brug af sognets kirke.
Hvis valgmenigheden bygger egen kirke, skal den indvies efter reglerne om indvielse af folkekirkens kirker.

En valgmenighed kan anlægge kirkegård til brug for valgmenighedens medlemmer. Kirkegården skal indvies, og kirkegårdsvedtægter skal udformes. Provsten syner kirke og kirkegård hvert tredje år.

Uanset om valgmenigheden har egen kirke eller ej, bevarer valgmenighedens medlemmer retten til at blive begravet på sognekirkegården i det sogn, de bor i.

Kirkelige handlinger

Da valgmenighederne hører under folkekirken, har kirkelige handlinger i en valgmenighed borgerlig gyldighed. Valgmenighedens præst fører kirkebog over kirkelige handlinger og udsteder attester efter de regler, der gælder for udstedelse af attester efter folkekirkens ministerialbøger. Provsten autoriserer og fører tilsyn med kirkebøgerne.

Nedlæggelse og tilbagekaldelse af anerkendelse

Skulle det ske, at valgmenighedens anerkendelse tilbagekaldes, afleveres kirkebøgerne med arkivmateriale til sognepræsten i det sogn, hvor valgmenigheden har haft sit hjemsted.

En anerkendelse kan tilbagekaldes:

  • Når bestyrelsen fremsætter begæring herom.
  • Hvis betingelserne for valgmenighedens anerkendelse ikke længere er til stede.
  • Hvis menigheden eller dens præst ikke overholder de regler, der gælder for menigheden.

Hvordan man i øvrigt vil forholde sig i tilfælde af valgmenighedens opløsning, skal fremgå af menighedens vedtægter.
Har menigheden egen kirkegård, skal der afsættes midler til dens vedligeholdelse inden for en nærmere bestemt brugsperiode. Kirkegården kan under ingen omstændigheder sløjfes før fredningstiden er udløbet for senest foretagne begravelse/urnenedsættelse.

Kilder:

  • LBK nr. 454 af 11. juni 1992, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
  • LOV nr. 204 af 24. maj 1972, lov om valgmenigheder
  • CIR nr. 136 af 21. juni 1972 om ny lov om valgmenigheder
  • CIS nr. 5 af 6. januar 1988 om registrering af valgmenighedsmedlemmer


Lovpligtige vedtægter

Som enhver anden forening skal en valg- eller frimenighed udforme vedtægter, der bl.a. indeholder regler om valg af bestyrelse samt af formand og næstformand.

Specielt for valgmenigheder gælder, at vedtægterne skal godkendes af biskoppen. Provsten og biskoppen skal underrettes om, hvem der er formand og næstformand for valgmenighedens menighedsråd/bestyrelse.

Overordnede emner, som man skal huske at få med i vedtægterne:

  • Foreningens navn, formål og hjemsted
  • Medlemmers ind- og udmeldelse
  • Medlemmers rettigheder og pligter
  • Kontingentet, som fastsættes på generalforsamlingen
  • Menighedsråd/bestyrelsen, der kan være den daglig ledelse, herunder valg af medlemmer til menighedsråd/bestyrelse, konstitution og forretningsorden
  • Beskrivelse af en årlig ordinær generalforsamling. Herunder skal man huske indkaldelsesvarsel, myndighed, stemmeret, dirigent, beretning, forslag til dagsorden, afvikling af afstemninger m.m.
  • Ekstraordinær generalforsamling: Hvem kan indkalde? Hvordan afvikles den?
  • Regnskab og formue: Regnskabsår, revisor
  • Tegning og hæftelse: Hvem hæfter for foreningen? Erstatningsansvar?
  • Vedtægtsændringer: 2/3 af de afgivne stemmer skal stemme for
  • Opløsning: Vedtages på en generalforsamling, kræver 2/3 af de afgivne stemmer
  • I tilfælde af opløsning: Formuen overgår til...

Det vil også være oplagt at tage kontakt med andre valg- og frimenigheder for at se konkrete eksempel på vedtægter.

Kilder:

  • LOV nr. 204 af 24. maj 1972, lov om valgmenigheder, Foreningsret
Senest ændret onsdag, 22 maj 2019 23:56

Login Form