Momskompensation

Momskompensation

Valg- og frimenigheder som er godkendt til at modtage gaver og bidrag efter Ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3, kan ansøge om tilskud, som giver kompensation for (dele af) udgiften til købsmoms.

Ordningen var ved at blive afskaffet ved Finanslovsforhandlingerne i 2018.

Til ordningen er der afsat en pulje på Finansloven. Det vil sige, at størrelsen på den andel af momsen, som  menigheden kan kompenseres for, afhænger af puljens størrelse samt størrelsen på alle ansøgninger, som modtages under ordningen.

Ved ansøgning skal bruges et særligt ansøgningsskema på SKAT´s hjemmeside – link til skemaet tryk her: http://skat.dk/skat.aspx?oid=1623588

Det er et krav at revisorerklæring indsendes sammen med ansøgningen.

Ansøgningsfristen er 1. juli året efter det kalenderår, der søges om kompensation for.

Ansøgningsbeløbet er årets momsudgifter ganget med menighedens egenfinansieringsgrad. Hvis menighedens indtægter kun består af medlemsbidrag, så er egenfinansieringsgraden 100%.

Vær opmærksom på, at det kun er momsbelagte udgifter som kan medtages i ansøgningen. F.eks. kan udgifter til porto og forsikringspræmier ikke medtages. Endvidere skal udgiften være fradragsberettiget efter almindelige momsregler (derfor er bl.a. udgifter til præstens tjenestebolig ikke omfattet).

Link til en Skatteinformation fra januar 2018, hvor momskompensationsordningen er omtalt og beskrevet på side 28-29 - tryk her:

file://cufilsrv51/CtxProfilesRedirected51/piax781b/Downloads/Skatteinformation_1-2018_PartnerRevision_NET.pdf

Senest ændret søndag, 31 marts 2019 23:43

Login Form