Kirkegård

Kirkegård

Egen Kirkegård

Udgave 1 - 19.07.2006

Anlæggelse af kirkegård

Med kirkeministeriets
tilladelse kan valg- og frimenigheder anlægge kirkegård til brug for deres
medlemmer. Kirkegården skal indvies før ibrugtagning. Eventuelle udvidelser af
kirkegården skal også indvies.
Menigheden skal stille sikkerhed for
kirkegårdens fortsatte vedligeholdelse i tilfælde af menighedens opløsning. Der
skal udfærdiges vedtægter, - til godkendelse i Stiftsøvrigheden. Provsten syner
kirkegården hvert 3. år.

Bestyrelse af
kirkegården

Menighedens bestyrelse har pligt til at føre tilsyn
med kirkegården. Almindeligvis overlades det dog til et kirkegårdsudvalg eller
en kirkegårdsbestyrelse at holde kirkegården ved lige, udlægge gravpladser og
træffe bestemmelse om eventuelle begrænsninger mht. beplantning og opsætning af
sten på gravstederne. Kirkegårdens bestyrelse træffer også beslutning om
omlægning, fældning af træer og buske m.m.
Kirkegårdsbestyrelsen skal føre
protokol over ibrugtagne gravsteder både for begravelser og urnenedsættelser.
Den, der har ansvar for at føre protokollen, skal godkende enhver ny
gravfæstelse, inden den kan finde sted.

Flytning af urner og lig kan komme på tale, - i så fald skal de kirkelige
myndigheder kontaktes først.

----------

Kilder:

LBK nr. 454 11/06/1992 om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

BEK nr. 527 19/06/1992 om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

CIR nr. 62 20/06/1986 om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

CIS nr. 12002 25/09/1975 om
flytning af urner.

VEJL nr. 84 07/06/1995 om
flytning af lig.

Lov om begravelse og ligbrænding, Begravelsesloven.

Valgmenighedsloven

Kirkeministeriets Vejledninger

Udfærdigelse af kirkegårdsvedtægter

Vejledning om bestyrelse af kirker og kirkegårde: PDF (1.339 kb)

Gravsteder

Udgave 1 - 19.07.2006

Udlæggelse af
gravsteder

Gravsteder udlægges af dem, der
bestyrer menighedens kirkegård. Der udstedes gravstedbrev, der indeholder
oplysninger om gravstedet, - hvor mange gravpladser der er, brugstidens længde,
overdragelsesret, eventuelle særlige begrænsninger m.m.

Står der i kirkegårdsprotokollen notat om begrænsning af kredsen af personer,
som må begraves i gravstedet, skal det også stå i gravstedsbrevet.

Brugsret til
gravsteder

Brugsretten til et gravsted giver indehaveren
(gravstedsbrugeren) ret til at råde over gravstedet i overensstemmelse med
gældende lovgivning, kirkegårdsvedtægten og gravstedsbrevet.
Gravstedbrugeren har ret til, - med de begrænsninger, der måtte være - at
lade gravstedet beplante og forsyne med mindesmærker, og lade lig og urner
jordfæste i det. Gravstedbrugeren træffer også bestemmelse om vedligeholdelse og
om eventuel fornyelse af
brugsret.

Hvis flere personer har brugsretten til gravstedet, kræves der enighed mellem
de pågældende om væsentlige dispositioner, f.eks. om foretagelse af begravelser,
flytning af lig og urner, anbringelse, ændring eller fjernelse af mindesmærker.
- Og kirkegårdsbestyrelsen må sikre sig, at denne enighed er til stede før der
foretages væsentlige ændringer.

Enhver af de brugsberettigede kan selv træffe bestemmelse om sin og
ægtefællens begravelse i gravstedet, hvis det ikke er til hinder for, at de
øvrige berettigede får mulighed for at træffe lignende bestemmelse.

I forholdet mellem flere berettigede er det uden betydning, hvem der er
indehaver af gravstedsbrevet, og hvem der afholder udgifterne ved gravstedets
fornyelse og vedligeholdelse.

Den, der har brugsret til et gravsted, kan forlange, at der i
kirkegårds-protokollen foretages notering om hans brugsret.

Overdragelse og ophør af
brugsretten
Brugsretten til et gravsted
tilfalder ved død den efterlevende ægtefælle, og overgår senere til deres fælles
børn. Med mindre førstafdøde har truffet anden bestemmelse.

Brugsretten ophører ved udløbet af brugstiden, såfremt den ikke fornyes.
Brugsretten kan ikke inddrages før fredningsperioden for senest foretagne
begravelse er udløbet. Og brugstiden kan forlænges yderligere, såfremt det ikke
kolliderer med eventuelle reguleringsplaner for kirkegården.

Vedligeholdelse af
gravsted
Kirkegårdsbestyrelsen kan
ryddeliggøre et gravsted (udlægge det med grus eller græs), hvis
brugsretindehaveren ikke holder det ved lige. En brugsretindehaver kan også
overlade gravstedets vedligeholdelse til kirkegårdens bestyrelse og den
ansatte graver, - mod betaling for fredningsperioden (legatgravsted).

----------

Kilder:

LBK nr. 454 af 11/06/1992 om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde.

BEK nr. 527 19/06/1992 om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde.

CIR. nr. 62 af 20/06/1986 om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde.

CIR nr. 168 af 05/08/1977 om brugsret til gravsteder,
lovgivning som forskriften vedrører: LBK nr. 454 AF 11/06/1992.

Valgmenighedsloven

Kirkeministeriets vejledninger

Kirkegårdsvedtægter

Vejledning om bestyrelse af kirker og kirkegårde: PDF (1.339 kb)

Kirkegårdsvedtægter

Udgave 1 - 19.07.2006

Lovpligtige vedtægter

På hver enkelt kirkegård i
Danmark gælder regler, der fastsættes af kirkegårdens bestyrelse (menighedens
bestyrelse) i overensstemmelse med lovgivningen på området. Reglerne skal findes
i en kirkegårdsvedtægt, der skal godkendes af
provstiudvalget. Det gælder også en kirkegård, der ejes af en valg- eller
frimenighed.

Takster for
gravstedsbrug
Blandt det, der skal fastsættes i vedtægten, er de
takster, som man
f.eks. skal betale for at få et gravsted stillet til rådighed og vedligeholdt.
Såfremt det er praksis med forskellig betaling for medlemmer og ikke-medlemmer,
skal det også fremgå af vedtægterne.

Hvad angår betaling for erhvervelse og pasning af gravsteder, udsender
Stiftsøvrigheden hvert år regulerede takster, som man kan lade sig vejlede af i
valg- og frimenighederne.

Retningslinjer i
øvrigt
Udover bestemmelse af takster og erhvervelse og
vedligeholdelse af gravsteder, skal kirkegårdsvedtægterne indeholde mere eller
mindre detaljerede regler om gravstedernes størrelse og fredningstid, om
brugsret og fornyelse af denne, om orden og benyttelse i øvrigt, - samt
retningslinjer for kirkegårdens bestyrelse og den ved kirkegården ansatte
graver. Den konkrete udformning af vedtægterne er overladt den enkelte menighed,
og vil være afhængig af lokale forhold og ønsker.

----------

Kilder:

LBK nr. 454 af 11. juni 1992, - Lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde.

LBK nr. 527 19/06/1992 om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde.

CIR 62 20/06/1986 om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde.

CIR 80 28/02/1978 om kirkernes omgivelser.

SKR 12094 07/11/1996 om to vejledninger med
titlerne:
"Kirkegårdsvedtægter"
"Kirkegården -
begravelsesplads for alle".

SKR 12050 20/06/1989 Kirkegårde:

Vedtægter (kan rekvireres ved henv. til kirkeministeriet. Findes ikke på
nettet...).
Takster (kan rekvireres ved henv. til kirkeministeriet. Findes ikke på
nettet...).

CIR nr. 168 af 05/08/1977 om brugsret til gravsteder. Lovgivning som forskriften
vedrører: LBK NR 454 AF 11/06/1992.

Valgmenighedsloven

Kirkeministeriet:

Vejledninger
Takster
Udfærdigelse af
kirkegårdsvedtægter

Vejl. om bestyrelse af kirker og kirkegårde: PDF (1.339 kb)

til
top

Senest ændret søndag, 24 marts 2013 15:24

Login Form