Ansættelsesforhold

Ansættelsesforhold

Ansættelse i valg- og frimenigheder

Præst
Præsteansættelse

Valgmenighed (jf. lov om ansættelse som præst i folkekirken LBK 864 25/06/2013)

Præstestillinger i folkekirken (herunder valgmenigheder) kan besættes af:
Personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet.
Personer, der har virket som præst i den grønlandske kirke, og som har bestået den af
Landstinget i Grønland forordnede videregående uddannelse i kristendomskundskab samt
behersker det danske sprog.
Personer, der i mindst 7 år har virket som præst for evangelisk-lutherske frimenigheder, der
opfylder betingelserne for at få folkekirkens kirker overladt til brug, hvis biskoppen i det stift,
hvor vedkommende senest har virket som frimenighedspræst, anbefaler dette.

Derudover siger loven:

Fremtrædende egenskaber (§2): Ministeren for ligestilling og kirke kan undtagelsesvis give en
person, der ikke opfylder ovennævnte betingelser, tilladelse til at søge præstestilling i
folkekirken/valgmenigheder, hvis den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse
af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling. Ansøgeren skal da
være fyldt 35 år og bestå en af kirkeministeren fastsat prøve.

Kaldelse (§3): En person, der ikke opfylder betingelserne, kan ansættes i folkekirken, hvis et
menighedsråd skønner, at der i valgmenigheden er et udbredt ønske om, at en bestemt person
ansættes. Personen skal i det tilfælde vælges på en generalforsamling med et flertal på 2/3 af
de afgivne stemmer.

Ved ansættelse som præst i en valgmenighed skal folkekirkens præsteløfte aflægges. Og
præsten skal være medlem af folkekirken.

Frimenighed

Da frimenighederne står uden for folkekirken, er der ikke knyttet bestemte betingelser for
ansættelse som præst. I lighed med alle andre beslutninger bestemmer menigheden også selv
efter hvilke kriterier, man vil vælge præst. Dog gælder almindelig foreningsret om, at
generalforsamlingen er øverste myndighed. Desuden skal der i forbindelse med
præsteansættelse søges om vielsesmyndighed.

http://www.km.dk/andre-trossamfund/vielsesbemyndigelse/

Ansættelseforhold i valg- og frimenigheder

Der findes ikke en generel ansættelseslov i Danmark. Derfor skal menigheden og dens
medarbejdere selv sørge for at få en ordentlig aftale bragt i stand inden for de rammer, som
fastlægges ved lovgivning. Det kan være funktionærloven, lov om ligebehandling, ferieloven
m.v. samt i eventuelle overenskomster.

Det er vigtigt at påpege, at ingen menighed har en egentlig overenskomst med de forskellige
faglige organisationer. Hver enkelt menighed skal derimod selv sørge for at lave kontrakt med
den ansatte, og oftest vil menighederne forsøge at lægge sig så tæt op ad gældende
overenskomster som muligt, dog med hensyn til menighedens specielle forhold og økonomi.

Løn, pension m.m.

En præst kan være fuldtidsansat eller kvoteansat, alt efter menighedens størrelse og forhold i
øvrigt. Lønvilkår og eventuel indplacering i lønskala fastsættes efter aftale. Ofte følges
sognepræsters lønskala, og mange præster i de frie menigheder får også rådighedstillæg. I
"Foreningshåndbogen" på Præsteforeningens websted findes en oversigt over lønninger og
overenskomster. Kirkeministeriet har desuden samlet de fleste relevante informationer omkring løn, ansættelse, overenskomster, arbejdsmiljø og uddannelse på Folkekirkens Personale.dk

Pension

Menigheden skal sørge for indmeldelse af præsten i Pensionskassen af 1950. For optagelse i
pensionskassen kræves en ansættelsesgrad på min. 50%. Ved medlemskab i pensionskassen
optjenes pension på tjenestemandslignende vilkår. Optages man ikke i pensionskassen, skal man
sørge for at få en anden pensionsordning. Pensionsbidraget skal aftales og fremgå af
ansættelseskontrakten. Man kan f.eks. følge AC's overenskomst med Finansministeriet. Det bør
aftales, at eventuelle tillæg er pensionsgivende.
(se i øvrigt Pensionskassen af 1950)

Her er en række emner, som det er vigtigt og hensigtsmæssigt at tage stilling til ved ansættelser:

• Hvilke overenskomster er gældende for tilsvarende stillinger?.
• Hvilke regler og aftaler følger ansættelsesforholdet? - F.eks. tjenestemandslignende vilkår, AC's overenskomst med Finansministeriet, funktionærloven eller individuel aftale.
• Procedure for opsigelse eller afskedigelse, såfremt ansættelsesaftalen ikke henviser til tjenestemandsreglerne, funktionærloven, AC's overenskomst med Finansministeriet eller anden aftale.
• Arbejdsforhold, herunder: Arbejdssted, Ugentlig arbejdstid, Placering af arbejdstimer, Evt. overarbejde - aflønnes eller afspadseres det?

Desuden kan man træffe aftale om følgende - afhængigt af ansættelsesforholdets og arbejdets karakter:

• Befordringsgodtgørelse
• Telefongodtgørelse
• Efteruddannelse
• Ferie og fridage
• Sygdom
• Barsel

Medhjælper og vikar

Da valg- og frimenighederne selv ansætter og aflønner præsten, kan menigheden også frit
ansatte en hjælpepræst eller konfirmandlærer. Faste medhjælpere kan kvoteaflønnes. Vikar for
præsten ved enkelttjenester og ferie kan aflønnes efter honorarsatser eller på anden vis.

Orlov

Menigheden kan frit give præsten orlov og kan i den forbindelse søge Orlovskassen for de
grundtvigske valg- og frimenigheder om dækning af udgifter til vikar. Menigheden skal være
medlem af orlovskassen for at benytte sig af muligheden. Ansøgningen sendes til bestyrelsen.
Der er 2 ansøgningsfrister: 1. juni og 1. december. (se i øvrigt orlovskassen )

----------

Kilder:

LOV nr 864 af 25/06/2013 om ansættelse i stillinger i folkekirken mv.
Foreningshåndbogen, Præsteforeningen
Årsskrift 2003: Generalforsamlingen 2002.
Årsskrift 1998, Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder
Årsskrift 2002, Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder

 

Senest ændret søndag, 20 oktober 2019 22:14

Login Form