Ansættelsesforhold

Ansættelse i valg- og frimenigheder

Der findes ikke en generel ansættelseslov i Danmark. Derfor skal menigheden og dens medarbejdere selv sørge for at få en ordentlig aftale bragt i stand indenfor de rammer, som fastlægges ved lovgivning. Det kan være funktionærloven, lov om ligebehandling, ferieloven m.v. samt i eventuelle overenskomster.

Hvis et ansættelsesforhold varer mere end en måned, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på mere end 8 timer, har arbejdsgiveren pligt til skriftligt at bekræfte de vilkår, der gælder i ansættelsesforholdet.

Det er vigtigt at påpege, at ingen menighed har en egentlig overenskomst med de forskellige faglige organisationer. Hver enkelt menighed skal derimod selv sørge for at lave kontrakt med den ansatte, og oftest vil menighederne forsøge at lægge sig så tæt op ad gældende overenskomster som muligt, dog med hensyn til menighedens specialle forhold og økonomi.

 

Her er en række emner, som det er vigtigt og hensigtsmæssigt at tage stilling til ved ansættelser:

Hvilke overenskomster er gældende for tilsvarende stillinger?.

Hvilke regler og aftaler følger ansættelsesforholdet? - F.eks. tjenestemandslignende vilkår, AC's overenskomst med Finansministeriet, funktionærloven eller individuel aftale.

Procedure for opsigelse eller afskedigelse, såfremt ansættelsesaftalen ikke henviser til tjenestemandsreglerne, funktionærloven, AC's overenskomst med Finansministeriet eller anden aftale.

Arbejdsforhold, herunder:

Arbejdssted
Ugentlig arbejdstid
Placering af arbejdstimer
Evt. overarbejde - aflønnes eller afspadseres det?

Desuden kan man træffe aftale om følgende  - afhængigt af ansættelsesforholdets og arbejdets karakter:

Befordringsgodtgørelse
Telefongodtgørelse
Efteruddannelse
Pension
Ferie og fridage
Sygdom
Barsel

Løn
Lønvilkårene, eventuel indplacering i lønskala, vilkår for lønudbetaling, årlig lønforhandling m.v. fastsættes efter aftale.

Hvad angår udregning af løn og udfærdigelse af kontrakter, kan menigheder og medarbejdere få hjælp både i Kirkeministeriet og i stifterne.

Kirkeministeriet har samlet de fleste relevante informationer omkring løn, ansættelse, overenskomster, arbejdsmiljø og uddannelse på Folkekirkens Personale.dk

Kilder:

LOV nr 864 af 25/06/2013 om ansættelse i stillinger i folkekirken mv. 

 

UNDER REDIGERING:

Præst

Præsteansættelse

Valgmenighed Præstestillinger i Folkekirken (herunder valgmenigheder) kan besættes af:

Personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet.

Personer, der har virket som præst i den grønlandske kirke, og som har bestået den af Landstinget i Grønland forordnede videregående uddannelse i kristendomskundskab, samt behersker det danske sprog.

Personer, der i mindst 7 år har virket som præst for evangelisk-lutherske frimenigheder, der opfylder betingelserne for at få folkekirkens kirker overladt til brug, hvis biskoppen i det stift, hvor vedkommende senest har virket som frimenighedspræst, anbefaler dette.

Derudover siger loven:

At kirkeministeren undtagelsesvis kan give en person, der ikke opfylder ovennævnte betingelser, tilladelse til at søge præstestilling i Folkekirken/valgmenigheden, hvis den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling. Ansøgeren skal da være fyldt 35 år og bestå en af kirkeministeren fastsat prøve.

At en person, der ikke opfylder betingelserne, kan ansættes i Folkekirken, hvis et menighedsråd skønner, at der i pastoratet (eller valgmenigheden) er et udbredt ønske om, at en bestemt person ansættes. Er der tale om en valgmenighed skal personen vælges på en generalforsamling med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer.

Ved ansættelse som præst i en valgmenighed skal Folkekirkens præsteløfte aflægges.

Frimenighed
Da frimenighederne står udenfor Folkekirken er der ikke knyttet bestemte betingelser for ansættelse som præst. I lighed med alle andre beslutninger, bestemmer menigheden også selv, efter hvilke kriterier, man vil vælge præst. Dog gælder almindelig foreningsret, - at generalforsamlingen er øverste myndighed.

Løn, pension m.m.

En præst kan være fuldtidsansat eller kvoteansat, alt efter menighedens størrelse og forhold i øvrigt. Lønvilkår og eventuel indplacering i lønskala fastsættes efter aftale. Ofte følges sognepræsters lønskala, og mange præster i de frie menigheder får også rådighedstilliæg. I "Foreningshåndbogen" på Præsteforeningens websted findes en oversigt over lønninger og overenskomster. Kun medlemmer af Præsteforeningen kan få netadgang til "Foreningshåndbogen".

Pension
Menigheden skal sørge for indmeldelse af præsten i Pensionskassen af 1950. Ved medlemskab i pensionskassen optjenes pension på tjenestemandslignende vilkår. Optages man ikke i Pensionskassen, skal man få en anden pensionsordning. Pensionsbidraget skal aftales og fremgå af ansættelses-kontrakten. Man kan f.eks. følge AC's overenskomst med Finansministeriet. Det bør aftales, at eventuelle tillæg er pensionsgivende.

Medhjælper og vikar
Da valg- og frimenighederne selv ansætter og aflønner præsten, kan menigheden også frit ansatte en hjælpepræst eller konfirmandlærer. Faste medhjælpere kan kvoteaflønnes. Vikar for præsten ved enkelttjenester og ferie kan aflønnes efter honorarsatser, eller på anden vis.

Orlov
Menigheden kan frit give præsten orlov, - og kan i den forbindelse søge Orlovskassen for de grundtvigske valg- og frimenigheder om dækning af udgifter til vikar. Menigheden skal være medlem af Orlovskassen for at benytte sig af muligheden.

----------

Kilder:

LOV nr 310 af 16/05/1990 om
ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Foreningshåndbogen, Præsteforeningen

Årsskrift 2003: Generalforsamlingen 2002.

 

----------

Kilder:

Årsskrift 1998, Foreningen af Grundtvigske valg- & frimenigheder

Årsskrift 2002, Foreningen af Grundtvigske valg- & frimenigheder

 

Præst, pension

Pensionskassen af 1950, - oprettelse og formål

Med hjemmel i Finansloven for 1950-51 oprettedes fra 1. april 1950 en pensionskasse kaldet "Pensionskassen af 1950 for forskellige private kirkelige institutioner". Til denne pensionskasse er sluttet en lang række kirkelige institutioner, heriblandt de grundtvigske valg- og frimenigheder og Dansk Kirke i Udlandet.

Formålet med kassens oprettelse var først og fremmest at sikre, at overgang fra tjeneste i en af disse institutioner til tjeneste i fast embede i en sognemenighed eller omvendt kunne finde sted på den måde, at man medtog pensionsret og pensionsanciennitet.

Samtidig betød kassens oprettelse, at der gaves dens medlemmer mulighed for langt bedre pensionsvilkår, end de frie menigheder hidtil havde kunnet byde på. Også fra andre stillinger er der mulighed for at medregne pensionsalder og - ret.

Hvem kan optages?
Optagelse i Pensionskassen sker efter tilladelse af Pensionskassens bestyrelse, der består af repræsentanter for Kirkeministeriet, Finansministeriet og Pensionskassens medlemmer.

Optagelsen indebærer en økonomisk fordel, idet staten yder tilskud til pensioner, således at disse svarer til almindelig tjenestemandspension.

Anmodning om optagelse af en valg- eller frimenighedspræst i Pensionskassen fremsendes af den pågældende menigheds bestyrelse snarest muligt efter den pågældendes ansættelse.

Som medlemmer af Pensionskassen kan optages alle, der er berettiget til at søge embede i Folkekirken. For frimenighedspræster, der ikke er teologiske kandidater, gælder det således, at de kan optages efter 7 års tjeneste som frimenighedspræst – den samme årrække, der berettiger dem til at søge embede indenfor Folkekirken.

Menigheden skal huske at melde præsten ind.

Pensionskassens daglige forretninger varetages af:
Forretningsfører Lone
Klixbüll, Kirkeministeriet,
Frederiksholms Kanal 21,
Postbox 2123, 1015
Købehavn K.

Pensionskassen, vedtægter: PDF (1.014 kb)

----------

Kilder:

Brev, Jannick Bojsen-Møller, Holstebro d. 3. juli 2004.

Vedtægter for Pensionskassen af 1950.

Kirkeministeriet

Senest ændret fredag, 02 juni 2017 08:14

Login Form