Vilhelm Birkedal i Ryslinge taler regeringen imod
Valgmenighedsloven blev til i kølvandet af en præsteafskedigelse!
I 1865 var sognepræsten i Ryslinge, Vilhelm Birkedal, blevet afsat p.g.a. politiske udtalelser. Birkedal, der også var rigsdagsmand, havde på tinge talt skarpt imod fredsslutningen med Tyskland i 1864. Bl.a. kritiserede han ministeriet for ikke at have rådet kongen, Christian IX, til enten at abdicere eller gå i spidsen for hæren i en sidste kamp mod fjenden. En udtalelse, der ikke faldt i god jord. At Birkedal allerede inden da, i kirkebønnen, havde bedt Gud skænke kongen et dansk hjerte, "om det var muligt", - gjorde det naturligvis ikke bedre. Derudover havde Birkedal talt imod den reviderede grundlov, der angiveligt indskrænkede den stemmeret, der var blevet opnået med grundloven af 1849. Bægeret var fyldt, - nu ville man af med manden! Som politiker havde Birkedal ganske vist talefrihed; men man kunne ramme ham på hans embede...

Menigheden bakker Birkedal op
Birkedal blev afsat, men menigheden bakkede ham op. Både folk fra sognet og sognebåndsløsere fra en lang række andre sogne på Øst- og Sydfyn (loven om sognebåndsløsning er fra 1855) fulgte den afskedigede præst. Da man nu var afskåret fra at benytte sognekirken, holdt præst og menighed en tid gudstjeneste i laden til en proprietærgård, indtil man fik bygget sin egen kirke, Nazarethkirken, indviet i 1866.

Valgmenighedsloven vedtages
Selv om man nu stod med egen kirke, var det Birkedals ønske at blive indenfor Folkekirken. Og efter et par mislykkede forsøg på at få vedtaget en lov, der gav ret til at danne frie menigheder indenfor Folkekirken, blev loven om valgmenigheder endelig vedtaget den 15. maj 1868. Og den frie menighed i Ryslinge kunne igen komme til at høre sammen med den øvrige danske kirke. Snart kom flere valgmenigheder til...

Menigheden deles
I Ryslinge gik det imidlertid sådan, at valgmenigheden i 1921 deltes i to kredse, samlede om hver sin præst. I 1925 førte delingen til, at den ene præst, Torkild Skat Rørdam, og menighedskredsen omkring ham - på et spørgsmål omkring dåbsritualet - trådte ud af folkekirken og dannede frimenighed. Den dag i dag er der i Ryslinge både en valgmenighed og en frimenighed, der benytter den samme kirke.