39 grundtvigske valg- og frimenigheder
Foreningen af grundtvigske valg- og frimenigheder blev stiftet den 27. juni 1950 og består af 39 selvstændige menigheder, spredt ud over hele landet. Foreningen har til formål at styrke fællesskabet mellem de frie menigheder og at varetage fælles interesser overfor myndighederne. Et udtryk for det fælles anliggende er, at foreningen hvert år, over en weekend, afholder et landsmøde med generalforsamling, debat, foredrag og gudstjeneste. Værtsskab og tilrettelæggelse går på skift mellem menighederne. Som optakt til mødet udsendes et årsskrift.

Bestyrelsen
Foreningens bestyrelse, som konstituerer sig selv, består af fem medlemmer og vælges på generalforsamlingen. For tiden er frimenighedspræst Hanne Dahl, Morsø Frimenighed, formand i foreningen.

Foreningens kompetence
Selv om generalforsamlingen ifølge vedtægterne er øverste myndighed i alle foreningens anliggender, fungerer hverken dén, bestyrelsen eller foreningen som sådan som overmyndighed for den enkelte menighed. Hver menighed er og bliver en selvstændig enhed med egen beslutningskompetence. D.v.s., at det altid er op til hver enkelt menighed, om man vil tilslutte sig et givent fælles tiltag.

Vækkelsen og de frie menigheder 
Hovedparten af de grundtvigske valg- og frimenigheder er blevet oprettet i tilknytning til de folkelige bevægelser og vækkelser i 1800-tallet, hvor der på alle områder blev kæmpet for den enkeltes ret og frihed. Den første frie menighed opstod i 1865 i Ryslinge.

Men det er ikke kun menigheder af grundtvigsk observans, der har benyttet sig af valgmenighedsloven fra 1868 (revideret 1972). I løbet af det sidste årti er der oprettet en god håndfuld "andre" valgmenigheder, hver med sit særkende, - og den sidste har næppe set dagens lys endnu. Tilsvarende er der dannet nye frimenigheder af forskellig observans.

Folkekirken og de frie menigheder
Fælles for de danske valg- og frimenigheder (hvor forskellige de end måtte være) er, at de bygger på den samme bekendelse, der ligger til grund for Den danske Folkekirke, som de også føler sig i slægt med.
Hvad valgmenighederne angår, er de formelt en del af folkekirken.
De skal anerkendes af kirkeministeriet og står under tilsyn af både provst og biskop. Det betyder bl.a., at valgmenighedspræsterne generelt skal opfylde betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken og skal have kollats af en biskop. Frimenighederne står derimod udenfor Folkekirken, og til eksempel behøver præsterne her ikke at ordineres af en biskop. Hvad angår økonomi, gælder det for både valg- og frimenighederne, at de selv afholder alle udgifter, - også til præstelønninger. Medlemmerne opkræves ikke kirkeskat over kommunen, men betaler til menighedens opretholdelse ved direkte bidrag.

Nærdemokrati - frihed til selv at bestemme
At de grundtvigske valg- og frimenigheder har ladet sig inspirere af N.F.S. Grundtvig´s menighedssyn, siger sig selv. Vi lægger især vægt på fællesskabet omkring dåb og nadver. Og så betyder menighedssangen meget for os. Men også andre grundtvigske mærkesager, søger vi at holde i hævd, bl.a. menighedens frihed til selv at bestemme, hvordan vi vil være - og holde - kirke. Inden for lovens rammer naturligvis. En frihed til "nærdemokrati", konkretiseret ved, at hver menighed har en årlig generalforsamling med formandsberetning, debat og valg til bestyrelse/menighedsråd.